Mentorarbejde er ikke raketvidenskab – men det er andet og meget mere end hyggeligt samvær

Mentorarbejdet er en utrolig vigtig del af vores afklaringsforløb. Det er igennem den tætte kontakt med den unge, at der opbygges tillid og motivation. Udefra kunne det godt ligne, at der blot er tale om hyggeligt samvær, men de aktiviteter vi tilbyder er altid en del af processen omkring den unges udvikling.

Alle vores afklaringsforløb indeholder mentorstøtte. Vi er få voksne omkring den unge, hvilket gør det muligt at opbygge god voksenkontakt og en tæt relation.

Vi er meget fleksible i vores mentorarbejde og udfører alle opgaver indenfor beskæftigelse, bostøtte og personlig udvikling. Vi arbejder intensivt med alle facetter af den unges liv, hvilket gør det lettere for kommunen hurtigt at kunne igangsætte den nødvendige støtte. For den unge betyder det i praksis, at hjælpen kommer fra de samme personer og at det er muligt at kickstarte udviklingen på flere områder samtidig.

billede

Det ligger os meget på sinde, at processen omkring den unges udvikling ikke går i stå. Derfor følger vi den unge tæt og igangsætter de aktiviteter, der er brug for i den givne situation. Vores mentorindsats indeholder ofte følgende elementer:

  • Jobsøgning
  • Træning i fitnesscenter
  • Misbrugsbehandling
  • Styring af økonomi
  • Personlig udvikling
  • Praktik
  • Bostøtte
  • Familieproblematikker
  • Fastholdelse i uddannelsessystemet
  • Lektiehjælp
  • Morgenvækning

 

Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang og beskæftiger os derfor med det hele menneske og de sammenhænge, den unge befinder sig i. Vi inddrager familien og den unges netværk i det omfang, det er muligt, så vi sammen kan støtte op omkring den unges gode udvikling.

Kommunerne bruger os ofte til akutte sager, da vi som privat virksomhed er meget fleksible og kan løse opgaven på kort tid. Vi arbejder ud fra korte og effektive mål, så den unge oplever en hurtig fremgang og kan se muligheden for et sporskifte og en varig forandring. Så snart den unge kan stå på egne ben og ikke længere har brug for vores støtte, trækker vi os ud af opgaven eller overdrager den til kommunens eget mentorkorps.

Hvis du er interesseret i at høre mere om vores mentorarbejde og hvilke forløb vi kan tilbyde, så kontakt Anni Khattab på telefon 22 92 43 38 eller ak@platypuserhverv.dk for yderligere oplysninger.

 

Leave a reply

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong> 

required

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.